Der er under en måned til at der bliver taget hul på en ny sæson i Superligaen, og vi starter med en udekamp søndag d. 20. juli mod oprykkerne fra FC Fredericia. Lad os starte sæsonen godt ud med at vise vores opbakning til drengene!
Vi ved, at det er midt i sommerferien, men hvis du ikke er ude og rejse, så tag med og oplev Fredericias allerførste kamp og forhåbentligt første nederlag i Superligaen - det skal nok blive en sjov tur!
Deadline for tilmelding til bussen er lørdag d. 19. juli kl. 20:00.
Afgang fra Right to Dream Park er søndag d. 20/7 kl. 10:00 og ca. hjemkomst er kl. 19:15.
Der vil ikke være pause på turen, hverken på vej derhen eller på vej hjem.
Pris:
Medlemmer: 175 kr.
Ikke-medlemmer: 275 kr.
Billet til kampen er inkluderet i prisen.
Tilmelding foregår således:
- Du betaler via MobilePay til 55244
- Sender en mail med fornavn og efternavn på deltagere til bus@wildtigers.dk - husk at skrive i emnefeltet at du tilmelder dig bussen til Fredericia.
Hvis du ikke modtager en bekræftelse senest 48 timer efter din tilmelding, så har vi ikke modtaget din mail.
Vi opfordrer alle der tilmelder sig turen til at læse ordensreglerne for bussen her på hjemmesiden!
Forza FCN!