Referat af generalforsamling 6.2.2019

  1. Valg af stemmeudvalg  – Bente og Jesper blev valgt
  2. Bestyrelsens beretning v/ Inge 

Endnu et år er gået og det er tid til at gøre status.

Fodboldmæssig har det været et forrygende forår med mesterskabsslutspil og bronzemedaljer,

Efteråret har ikke været helt fantastisk, vi har haft lidt svært ved at lave mål og vinde de mange kampe, men tabellen er tæt, så håbet lever endnu. Med det kampprogram der ligger forude, så bliver det ikke nemt at en ende i mesterskabsspillet men ligemeget hvor vi ender, er der brug for at I tager med ud og støtter vores hold.

Vi har sendt alle de busser afsted, vi har kunnet få jer til at deltage i og det vil vi forsat gøre. 

Der har til de kampe, hvor vi ikke har kunnet komme på bustur været afholdt hyggelige arrangementer i baren, hvor vi har kunnet se kampen sammen. Julefrokosten var hyggelig som altid med god mad fra hotellet.

 

Wild Tigers er også begyndt at følge dameholdet og der har vi været med til oprykning til den næst bedste række  og her i foråret skal pigerne spille kvalifikation til 3F ligaen. Vi vil opfordre jer til at tage med ud og støtte pigerne, de er ret dygtige og det rigtig hyggeligt. Vi skal nok informerer jer, når kvalifikationskampene går igang.

 

Vi har her i januar deltaget i DFF seminar, som I har hørt om på medlemsmødet og 7 af de unge, har repræsenteret os til Inde DM for fans i Helsingør, hvor de kom hjem med en flot 4. plads ud af 16 hold.

Der har også været lidt ændringer i bestyrelsen, da Jan har forladt bestyrelsen i juni og er blevet vores allesammens SLO. Vi er kede af at undvære Jan og takker ham for hans store arbejde i fanklubben og glæder os til at samarbejde med ham i hans nye rolle. Teresa har så  resten af året været næstformand.

  1. Regnskab v/ Helle
    Årets overskud var på 11.149 kr. Regnskabet indeholdt ikke nogle ekstraordinære indtægter eller udgifter, men overskuddet skal findes i at bl.a. busturerne ikke har genereret det sædvanlige store underskud.  Regnskabet blev godkendt.
  2. Lovændringer – ingen indkomne forslag
  3. Behandling af indkomne forslag
    Claus Weber har skrevet:
    Er Wild Tigers det rigtige navn for os – hvis ikke hvordan finder vi et nyt navn?
    Motivation:
    Hvis I lukker øjnene og tænker på FCK, Brøndby, AGF, ÅB og udebaneture, så dukker billedet af en flok død drukne unge op. Sandsynligvis ser I også en bus der sejler i en skøn blanding af øl og andre andre lækkerier.
    Når vi går ud med navnet “Wild Tigers” og forsøger at få flere med på udebane ture, så har vi tabt på forhånd. Når jeg taler med andre mennesker (både sæsonkort og ikke sæsonkort holdere), så har de opfattelsen af, at Wild Tigers må være noget med uhæmmet druk og ballade – og det er jo temmelig langt fra virkeligheden. Derfor mener jeg, at vi bør overveje navnet.

Claus fremlagde sit forslag og nævnte bl.a. at nyt navn kunne være Tigerklubben, da FCN jf. Claus har nedlagt deres børneklub.

Flere i salen tog ordet og argumenterede imod forslaget:

  • Navneændring vil ikke ændre antallet af deltagere på busturerne
  • Vores navn har rødder tilbage fra FCNs start og har et godt ryg ude i Danmark, når vi kommer på besøg.
  • Vi må i stedet for alle sammen, få spredt budskabet om, at WTs busturer er for alle unge, voksne, børnefamilier. Vi er jo vandt til at fordele os i bussen, således at de unge kan larme lidt mere nede bag i bussen og dem som vil sidde og snakke sidder foran i bussen.

Efter debatten blev det konstateret med stort flertal, at Wild Tigers er kommet for at blive.

6. Valg efter lovene:

Formand for 2 år – Helle Fahlgren  

Næstformand for 1 år – Inge Krautwald

Kasserer for 1 år – Mette Sandholt (Denne post kom på valg, da Helle blev formand)

Bestyrelsesmedlem for 2 år – Teresa Nørgaard

Bestyrelsesmedlem for 1 år – Sarah Scannell

Suppleanter for 1 år – Hasse Kristensen og Frederik Theil Jensen

Revisor for 2 år – Niels Peter Nielsen

7. Evt.

Bente efterlyste at vi havde offentliggjort Inde DM på vores hjemmeside, så man som WT/FCN fan kunne havde kørt til Helsingør og heppet. Det har vi taget til os, for det var ikke sket.

Henrik foreslog, at der blev indført et gebyr for nye medlemmer, således at man ved gentegning inden for deadline stadig betaler hhv 125 kr. og 200 kr., men hvis man betaler efter deadline så stiger kontingentet med 25-50 kr.  Bestyrelsen vil drøfte det på første best. møde og komme med en udmelding.

Helle takkede alle for fremmødet og en super hyggelig aften, og opfordrede alle til at tage med bussen til Vejle den 23. februar.